Månedens træner i svømmeskolen i januar er Malik Hessellund!
Det er ikke første gang, Malik løber med æren som Månedens Træner i svømmeskolen. Han har tidligere fået anerkendelse på denne måde for at være god til at tage vikarvagter, være en utroligt opmærksom og arbejdsom hjælpetræner, samt være en af de bedste til at overholde og huske tidsregistrering ifm. vagter.
Denne gang bliver han dog kåret på baggrund af sin fremragende indsats på vores to Jump4Fun-hold, som er oprettet i samarbejde med DGI, og er en type hold for alle børn og unge, der normalt kan have svært ved at indgå på et ordinært svømmehold af den ene eller anden årsag. Malik har først i år fået dette ansvar, men der kommer udelukkende positive tilbagemeldinger fra både forældre og DGI-kontakter. Det er en kæmpe gave til klubben og vores nærområde at Malik, samt de to andre Jump4Fun-instruktører i klubben, har samlet depechen på at lave noget meningsfyldt og fedt arbejde for denne målgruppe af børn og unge, som kan være sårbare i foreningslivet, og som vi er MEGET glade for at kunne byde velkommen i HILS. Det ville vi ikke kunne uden Malik og hans instruktørkollegaer
Stort tak til Malik for indsatsen - både på Jump4Fun og hans øvrige hold
Vi er heldige at have dig!