Ingen svømmeskoleforældre i svømmehallen
Forældre må som udgangspunkt ikke opholde sig inde i selve svømmehallen, mens børnene svømmer. Vi har ikke så meget plads i form at tribuner eller andet, og det kan være forstyrrende for både børn og trænere, når der er mange forældre i hallen. Den første træning i måneden er en undtagelse, og der må mor eller far gerne komme og kigge på, men ellers beder vi jer som forældre om at respektere “forælder-fri svømmehal”
Man må altid gerne følge sit barn til og fra bassinet inden og efter træning, og hvis der er særlige forhold, der gør sig gældende, kan vi notere på holdlisten, at barnet gerne må have en forælder i hallen - vi beder dog om, at I selv arbejder hen imod, at barnet kan være alene i hallen på sigt. Når barnet fylder 6 år, skal de som udgangspunkt selv klare sig i omklædningen, og må ihverfald ikke længere gå igennem omklædningsrummet for det modsatte køn
Særligt for holdledere i konkurrenceafdelingen og medlemmer af bestyrelsen
Holdledere og bestyrelsesmedlemmer må gerne være i hallen og overvære træningen, men naturligvis bestræber alle parter sig på at træningen bliver mindst muligt forstyrret af deres tilstedeværelse