Doping
Hillerød Svømmeklub tager kraftigt afstand fra doping. Det er i direkte strid med klubbens værdigrundlag og idrættens ånd om fair play.
Som medlem af Dansk Svømmeunion under Danmarks Idrætsforbund er Hillerød Svømmeklub omfattet af de nationale antidoping regler opstillet af Danmarks Idrætsforbund og Anti Doping Danmark. De nationale antidoping-regler gælder for alle personer, der deltager i aktivitet i regi af et nationalt specialforbund under Danmarks Idrætsforbund som medlem, idrætsudøver eller i en funktion som støttepersonale.
Som medlem af Hillerød Svømmeklub forpligter man sig til at efterleve ovenstående regelsæt.
Hvis man for eksempel har astma og bruger astmamedicin eller andre særlige former for medicin, kan det være nødvendigt med en dispensationsansøgning om Therapeutic Use Exemption (TUE) hos Anti Doping Danmark. Er du i tvivl, så snak med din træner eller søg yderligere oplysninger her: www.antidoping.dk