• Vi er tilbage i vandet
    09. 06. 2020 - 16:09
    tilbage i vandet

    I morgen er vi tilbage i vandet i Hillerød Svømmeklub 🏊‍♀️😀! Vi er super glade og sender en stor tak til Kulturministeriet, DIF, Dansk Svømmeunion, Hillerød Kommune og svømmehallen, som alle har bidraget til, at vi kan komme i gang i juni måned.

    I første omgang kommer det vores konkurrencesvømmere og tri/mastershold til gode, da de ikke har afsluttet deres sæson endnu. Så vi får mulighed for at afprøve retningslinjer med et begrænset antal svømmere.

    Åbningen giver os også mulighed for at afholde Aquacamps i uge 27, 31 og 32. Der er mange ledige pladser i uge 31 og enkelte i uge 32. Uge 27 er fyldt op.

    Åbningen er også et lyspunkt for alle vores øvrige medlemmer, selvom de først kan starte op til september. Vi har positive forventninger til at vi kan gennemføre normal undervisning til den tid, dog efter særlige hygiejne hensyn. Dette går vi i gang med at forberede. Der er stadig ledige pladser på flere svømmehold.