- Holdbeskrivelser
Velkommen til Hillerød Svømmeklubs konkurrenceafdeling. Vores konkurrenceafdeling består af ca. 90-100 svømmere fordelt på fem hold, med svømmere i alderen fra 7 år og op. Læs mere om de enkelte hold på denne side. Kan du ikke finde det, du søger, er du velkommen til at kontakte klubben eller en af vores trænere. Vision:
Vi skal være en af de bedste svømmeklubber i Nordsjælland (Top 4)
Værdigrundlag:
Kvalitet, Fællesskab, Udvikling, Respekt, Individ
HILS 1
Holdet består primært af junior- og seniorsvømmere (14 år+).
Holdet træner 6-9 gange om ugen i vand. Der suppleres med styrke-, land- og mentaltræning. På holdet er der fokus på individuel specialisering af stilart og distance. Svømmerne er medbestemmende for deres egen svømning, der aftales individuelt med træneren, hvordan der skal trænes.
Træner: Asger Helmig, mail: asger@hils.dk
HILS 2
Holdet består primært af årgangssvømmere (12-15 år).
Holdet træner 5-7 gange om ugen i vand. Der suppleres med landtræning. På holdet er fokusset, at blive en allround svømmer. Der trænes frem mod, at kunne mestre 200 IM og 400 crawl. Dette er for at give svømmerne de bedste muligheder, for at udvikle sig efterfølgende, i netop den retning der er bedst for den enkelte.
Træner: Villads Kruse, mail: villads@hils.dk
Assistent: John Mogensen, mail: john@hils.dk
HILS 3
Holdet består primært af børnesvømmere (10-12 år).
Holdet træner 4-5 gange om ugen i vand. Der suppleres med landtræning. På holdet er fokusset, at blive en teknisk dygtig svømmer. Der trænes frem mod, at kunne mestre 100 IM og 200 crawl. Dette er for at gøre svømmerne klar til, at fortsætte sin udvikle gennem et langt svømmeliv.
Træner: Villads Kruse, mail: villads@hils.dk
Assistent: Gustav Larsen, mail: gustav@hils.dk
HILS 4
Holdet består af svømmere, der har udvist talent for svømning (9-11 år).
Holdet træner tre gange om ugen i vand. Der suppleres med landtræning. På holdet er fokusset, at lære alle fire stilarter. Svømmerne træner frem mod, at kunne svømme alle fire 50 metre godt. Dette er for at gøre svømmerne klar til, at rykke videre op på det næste hold.
Træner: Ida Zeiler, mail: ida@hils.dk
Assistent: Anna Kirchhoff, mail: anna@hils.dk
HILS 5
Vi har to HILS 5 hold (X for X-factor og Y for Youngsters).
Holdene består af de yngste konkurrencesvømmere (7-10 år). Hold Y består, så vidt det logistisk er muligt, af de yngste i denne gruppe.
Holdene træner to gange om ugen i vand. Der suppleres med landtræning. På holdet er fokusset at gøre overgange fra svømmeundervisning til konkurrencesvømning så flydende som muligt. Der arbejdes på at videreudvikle de egenskaber, svømmerne allerede har.
Træner: Tilde Juul, mail: tilde@hils.dk
Assistent: Gustav Larsen, mail: gustav@hils.dk og Johanne Baes Aaholst, mail: johanne@hils.dk