• Teknikhold

    Teknikhold er for voksne, som gerne vil lære at svømme eller vil forbedre deres tekniske formåen. Der er hold på alle niveaer, fra vandskræk til vandhund. 

    Spot-hold - 12 ugers forløb

    Spot-hold er et svømmeforløb, som kun varer i 12-uger ad gangen. Det kan være, du har brug for at få finpudset din crawlteknik eller, at du ikke har tid til eller mod på at melde dig til hele sæsonen. Det er forskelligt, hvad der bliver udbudt af spot-hold, men typisk vil der være mulighed for:

    • Begyndersvømning for vandskrække
    • Crawl for begyndere
    • Crawl for letøvede

     

    Svøm, power og styrk

    Holdet træner halvanden time hver uge. Træningen består af 1/2 time opvarmning & styrketræning på land, samt 1 times vandtræning. Fokus bliver på teknik og styrke. Vandtræningen kommer både til at fokusere på at kunne svømme længere distancer på en optimal måde, men ikke mindst at kunne svømme hurtigt på meget korte distancer.

    Svømmere på dette hold vil have mulighed for at tilkøbe en ugentlig ekstra træning med klubbens store TRI Masterhold.

    Crawl for letøvede

    Har du først som voksen lært at svømme crawl, eller svømmer du en selvlært crawl, er det her hold noget for dig. Vi arbejder videre med de grundlæggende crawl færdigheder, vejrtræning m.m. De øvrige stilarter bliver også trænet. For at starte på holdet skal du kunne svømme 25 meter crawl uden pauser med nogenlunde korrekt vejrtrækning.

    Man har som let øvet svømmer mulighed for at tilkøbe en ugentlig ekstra træning sammen med klubbens store TRI-Masters hold.

    Teknik for øvede

    Her arbejdes med de forskellige teknikker, vejrtrækning, vendinger, fejlretning og meget andet. Alle stilarter bliver trænet.  For at starte på holdet skal du kunne svømme 50 meter uden pause i mindst to stilarter. 

    Man har som øvet svømmer mulighed for at tilkøbe en ugentlig ekstra træning sammen med klubbens store TRI-Masters hold.