Gustav Finding er månedens træner i svømmeskolen i november
Heldigvis får vi ofte ros fra forældrene omkring vores trænere, men en vi får særlig god feedback på er Gustav! Forældrene lægger mærke til at han som person og træner er imødekommende, rummende, pædagogisk og altid har et smil på læben. Gustav har ikke selv en baggrund som konkurrencesvømmer, men som underviser er han dygtig, inspirerende og vellidt, og det er alt sammen noget, der er mindst lige så vigtigt som erfaringen fra bassinet
Udover at være til glæde for børnene i svømmeskolen - i særdeleshed som træner på en del af vores aktivitetshold og Jump4Fun, så er Gustav også sød og imødekommende overfor sine kollegaer - især de nye unge hjælpetrænere. Han er støttende og venlig og giver gerne gode råd til både undervisning og den nyligt overståede bassinprøve, som alle trænere (og hjælpetrænere) skal bestå årligt. Det er skønt at de erfarne tager så pænt imod de nye - tak Gustav!
Og så skal der naturligvis også falde et stort TAK villigheden til at hjælpe med vikarvagter af alle slags - tak Gustav, du er en man kan regne med